Ude nu på Saxo.com

Bogen til dig, der har type 1 diabetes - eller er pårørende til en diabetiker

Nu udkommer samtalebogen ”Angsten er der jo altid” som E-bog på dansk og engelsk. Bogen giver enkle råd, der er til at forstå, om at lære at leve et godt liv med diabetes. Erfaringerne kommer fra andre diabetikere og pårørende, fra nogle af Danmarks mest erfarne diabeteslæger og fra en af verdens førende forskere i diabetes, professor Henning Beck-Nielsen.

Læs uddrag fra bogen Køb E-bogen Køb den indbundne bog

Læs om andre diabetikeres erfaringer med lavt blodsukker

Læs fagfolks råd til diabetikere, som ikke kan mærke lave blodsukre

Lær at håndtere frygten for lavt blodsukker

Om bogen

”Angsten er der jo altid” rummer 19 interviews med forældre til diabetikere, mænd og kvinder, unge og gamle om at leve med type 1 diabetes. Om problemerne og angsten, men især om hvordan man lever med sygdommen. Bogen fortæller, hvordan diabetikere har det med at være afhængige af andre, og om den hjælp, de får fra ægtefæller og pårørende. Bogen indeholder også bidrag fra diabeteslæger og en psykoterapeut, som præsenterer den nyeste viden om diabetes og giver gode råd om, hvordan man kan forebygge og behandle sygdommen.


"This book is an important one. It acts as a brilliant reminder to all those who have Type 1 diabetes (and their families) that they are not alone. For healthcare professionals, it offers an invaluable level of understanding."

Anbefaling fra Dr. Myuri Moorthy, SpR Diabetes and Endocrinology, University College London Hospital, in Diebetes Update Summer 2016
”Min mor kan mærke, når mit blodsukker falder, også når vi ikke er sammen. Martin, min mand, bekymrer sig altid for mig, og det går hårdt ud over ham, at jeg bliver så urimelig, når mit blodsukker falder. De ting, jeg ikke har kaldt ham, er simpelthen ikke værd at nævne...” Anne K. Ravnsgaard
”I børnehaveklassen sagde børnene til Alfred: - Du har sukkersyge, det kan man dø af. Det var ret hårdt, og Alfred blev bekymret. Det viste sig hurtigt, at også mange voksne var bange for, at Alfred skulle dø mellem hænderne på dem, så det var vores første opgave at sige, at det gør han ikke.” Tine Clausen, Mor til Alfred, 7 år
”I starten turde han ikke lade mig være alene hjemme med Atle. Han ringede tit, han kom hjem i frokostpausen, og vi lagde puder på køkkenbordet og spisebordet og afsatsen på trappen, så jeg kunne lægge Atle fra mig, hvis jeg blev syg.” Hanne Mette Jespersen
”Desværre er jeg dårlig til at reagere på de lave blodsukre. Jeg ved egentligt godt, de er på vej, men det er, som om signalerne fra hjernen er blokeret. Jeg er slem til i mine tanker at lulle mig ind og ikke forstå, jeg skal reagere” Ole Jeppesen
”Jeg har nogle gange min telefon til at vække mig om natten for at måle blodsukker. Jeg går ture med min mor om aftenen, men ofte må jeg sige nej til det, hvis det er under fem grader, da mit blodsukkerapparat ikke kan måle under denne temperatur. Jeg er simpelthen blevet bange for at få for lavt blodsukker” Line Schjønning Jensen
”Når lægerne og sygeplejerskerne siger til mig: Det burde du ikke gøre... eller… det burde du gøre …, så tænker jeg: Du skulle bare prøve.” Jette Mosby
Rikke Mikkelsen har kørt galt to gange, fordi hendes blodsukker er faldet, og selv om pumpen og sensoren har hjulpet, sidder angsten altid i hende og ikke mindst i hendes mand. Rikke Mikkelsen
”Vi kom dertil, at vi ikke hørte den andens vækkeur, og at vi kunne måle Jespers blodsukker, uden at han mærkede det, siger Dorte. - Det var et held, han sov så godt, for det var hårdt for os at prikke så meget i ham. Hans øreflipper var undertiden helt blå, fortæller hans far.” Dorte og Henning Iversen, forældre til Jesper, 17 år
Jeg ser mine kolleger gå og småsludre og slappe af mellem timerne, og selv om en måling kun tager et minut, føles det som en belastning. Jeg er så træt af, at min krop skal bestemme alt, og at jeg skal leve så regelmæssigt.” Dorte Hovmand

Se video med nogle af de diabetikere og pårørende, som er med i bogen

I videoen møder du to diabetikere og 7-årige Alfreds mor. De er alle tre interviewet til bogen. Du møder også professor Henning Beck-Nielsen fra Odense Universitetshospital. Han er forfatter til ”Angsten er der jo altid” og har arbejdet med diabetes i mere end 40 år. I bogen videregiver han sin viden i enkle råd, der er til at forstå.

Bogens forfatter

Henning Beck-Nielsen, professor, dr. med.

Henning Beck-Nielsens tanker om optimal diabetesomsorg har resulteret i ”Den fynske model,” hvor diabetikere gennem undervisning og støtte bliver i stand til at passe på sig selv i hverdagen. En indsats, der har forbedret både livskvalitet og livslængde.
Henning Beck-Nielsens forskning har ført til mere end 500 videnskabelige artikler internationalt og mange priser, sidst den prestigefyldte tyske Paul Langerhans medalje.

Læs mere om Henning Beck-Nielsen og hans forskning gennem mere end 40 år her.

”Angsten er der altid …”
Det er en sætning, diabetikerne og deres pårørende har brugt igen og igen, når de har fortalt om deres sygdom. Det forstår man godt, når man hører om deres hverdag, hvor de står i en klasse og pludseligt ikke kan lægge to tal sammen, når de vågner op på skadestuen og ikke ved, hvad der er sket, eller når de må lære deres små børn at ringe 112, ”hvis far bliver mærkelig”.

Jeg håber, at bogen bliver en brugsbog, som beskriver problemets alvor til gavn for både diabetikere, men også behandlere, pårørende til diabetikere, beslutningstagere og andre interesserede. Det er mit håb, at vi kan komme med løsningsmodeller, og at bogen vil bidrage til at gøre livet lettere for dem, som lider under lave blodsukre.

Til sidst vil jeg takke dem, der har gjort det muligt økonomisk at skrive bogen, og understrege, at de på ingen måde har haft indflydelse på indholdet.

Henning Beck-Nielsen